Der blev spurtet op ad trapperne for at nå de forreste pladser, da tovene faldt til et totalt udsolgt Mogwai brag
| Post-rocken er i højsædet for tiden, så derfor kunne man med rette forventningerne i vejret til den skotske emos Godfathers i København. Og Mogwai indfriede dem da også et langt stykke af vejen med deres melankolske støjunivers, inden der psykedelisk stjernekrig i den.Der blev lagt stille og roligt ud med Christmas Steps (Come On Die Young, 1999), som var cuttet ned til halv længde. Det syntes ikke at påvirke de mange tålmodige lyttere, og efter et kort ”tak” fra den godt tilrøgede scene fik Friend Of The Night og Travel Is Dangerous fra det seneste album, Mr. Beast (2006), hele salen til at svæve i nærmest ekstase.
Med numre som Summer (Young Team, 1997) og 2 Rights Make 1 Wrong (Rock Action, 2001), som efterhånden må betegnes som klassikere, og Ratts of the Capital fra forrige anmelderroste album, Happy Songs For Happy People (2003), beviste Mogwai, at de ikke er på tour kun for at promovere deres nye album. Ssschhh Under de få indlagte pauser fik et par lidt for kække fodboldfans den ide at råbe op om Thomas Gravesens nylige indtog i Celtic FC og andre ikke-interessante emner, hvorfor der fra alle sider i den stille sal blev tysset bestemt. På scenen opfangede de ikke helt den dårlige stemning, så der blev kvitteret med et par venlige smil og en skål fra bassisten, Dominic Aitchison, der generelt var det gladeste og mest bevægelige bandmedlem. Der var sågar placeret et par stole på scenen, så diverse pedaler kunne betjenes korrekt og sende eskapader af støj ud over det opslugte publikum. Eller var det fordi, de svedende skotter trængte til små hvil i den steghede sal? May the force be with you Inden folk gik hjem med blink i øjnene og rensede ørekanaler – ikke på grund af for mange sjusser eller lussinger udsprunget af dårlige scorereplikker, men overgearet brug af stroboskoplys og et decibeltryk langt over smertegrænsen – blev der rundet af med ekstranumrene Black Spider og We’re No Here. Og der tog det psykedeliske trip så overhånd i en grad, at den ellers vellykkede aften pludselig mindede om et dårligt reproduceret stjernekrigsdrama, opført på Horsens Teater. Det stod på i alt for lang tid, så de, der ikke var faldet om med kramper og fråde om munden, begyndte at udvandre. I stedet skulle de dem fra højlandet have brugt deres sidste kræfter på at fodre den semi-mættede fanskare med to-tre holdkæft-lydbolcher mere. |
