Wild Hogs

I et slapt modstykke til legendariske Easy Rider drager fire mænd på motorcykel gennem USA.

Wild Hogs
USA 2006
Instruktion: Walt Becker
1 time 39 minutter

Fire friske fyre lidt visne i toppen og først i fyrrerne skal ud at opleve verden, fordi den hjemlige keder dem. Én er noget så banalt som tandlæge med for højt kolesteroltal; en anden mobbes af konen, en tredje er hun rendt fra, og den sidste er et fjummer især med damer.

En af dem, John Travolta, hitter på, at de skal ud og gi den som bikere, ta turen tværs over USA fra øst mod vest, mod Californien. For så vidt er filmen et (slapt!) modstykke til Dennis Hoppers legendariske Easy Rider (1969), men totalt drænet for dennes psykedeliske magi. Her nøjes vi med et pinagtigt eksempel på amerikansk snerperi, da drengene bader uden en trævl, og en familie flygter i sippet panik.

Hog betyder svin, men det er de fire for pæne til, slet ikke vildsvin, bare ordinære småborgere. Men hog kan også indgå i et slangudtryk, der betyder at løbe linen ud. Det passer bedre. For de står på hovedet den ene gang efter den anden.

Vigtigste afsnit er en træg konflikt med en ægte biker-bande À la Hells Angels, som de fire fjollerikker irriterer noget så grusomt og til sidst kommer i jovialt slagsmål med under en mardi gras-lignende festival (Esay Rider igen!) i en søvnig flække. De tos koner møder op for at redde/revse deres ramponerede ægtefæller, flæbende går den tredje til bekendelse: Kællingen er skredet! Mens den fjerde, fjummerhovedet, scorer den lokale prinsesse. Han spilles af den normalt fremragende William H. Macy, som her intet får ud af sin rolle, hvad der er kendetegnende for filmens niveau, der satser på det politisk korrekte: En af gutterne er sort! Så er afro-amerikanerne også tilgodeset. Det er tilskueren ikke!