Zodiac: Veldrejet kriminalfilm

Zodiac er en usædvanlig begavet og veldrejet kriminalfilm om jagten på en autentisk seriemorder og hvad den gør ved de mænd, som jager ham.

Zodiac
Instruktion: David Fincher
2 timer, 38 minutter

Det begynder med et yderst brutalt og blodigt overgreb på et elskende par. Derefter er der stort set ingen vold i den meget lange film, der ellers handler om jagten på en autentisk seriemorder, som hærgede på San Francisco-egnen omkring 1970.

Det behøves heller ikke. Åbningens gru vibrerer i tilskuerens hukommelse igennem resten af filmen, mens morderen slår til igen og sender drillende og desperate breve til aviser og et stadig mere frustreret politi.

Den virkelige Zodiac er aldrig blevet officielt identificeret, ligesom det er uklart, hvor mange den storpralende morder egentlig dræbte. Filmen, som er baseret på tegneren Robert Graysmiths efterforskning og bog af samme navn, giver dog et velargumenteret bud på gerningsmandens identitet.

Men hvad den først og fremmest handler om er, hvad uvisheden gør ved tre af de mænd, der er involveret i efterforskningen. De første mords gru og den angst, Zodiac til at begynde med spreder i byen, bliver ved med at præge både den naive Graysmith (Jake Gyllenhaal), den garvede politimand Dave Toschi (Mark Ruffalo) og den selvglade, småforsumpede journalist Paul Avery (Robert Downey Jr.), i en grad så opklaringen bliver en besættelse for dem og truer med at smadre deres tilværelse.

Som det tørt bliver bemærket på et tidspunkt, bliver der begået hundredevis af andre mord i San Francisco ud over lige de par stykker, Zodiac tillægges. Men når først hovedpersonerne hver for sig har bidt sig fast i at finde frem til sandheden om lige netop denne flig af den blodige virkelighed, er det dén og kun dén, det gælder, også uanset hvor mange andre der ellers bare holder op med at interessere sig for den.

Sort humor

I sidste ende er det en fortælling om moral og engagement over for kynisme og laden stå til, næsten som en dramadokumentarisk parallel til David Finchers gennembrudsfilm Seven. Men dens elementært underholdende kvaliteter i form af detaljeret detektivarbejde, virtuos fotografering, klipning og musikbrug, fintmærkende 1970er-stemning samt ikke mindst stjernespil i de tre hovedroller bidrager til, at man forbliver tændt på historien hele vejen igennem de 20 år, filmen dækker.

Også fordi Fincher, som mange vil huske fra Seven, kan skabe stor spænding og truende stemning med meget diskrete midler og en betydelig portion sort humor. Det er en ofte meget underspillet, men ikke af den grund spor mindre begavet, medrivende og uhyggelig film med spørgsmål og temaer, der handler om mennesker mindst lige så meget som om forbrydelser.