Strid om ungdomshus ikke slut

Frederikssundsvejens Skole er for stor til at huse et ungdomshus alene, og derfor skal en del af bygningen udlejes til private virksomheder, der skal acceptere at have ungdomshuset som nabo. Foto: Jens Dige/Polfoto

Selv om de unge mandag aften sagde ja til, at den snart nedlagte Frederikssundsvejs skole kan blive nyt ungdomshus, så er der lang vej igen, før en aftale med Københavns Kommune er en realitet.

På mødet med Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) samt SF og de radikale fik de unge at vide, at der er en række krav, der skal opfyldes, før et ungdomshus på Frederikssundsvejens skole, der ligger i nordvestkvarteret, kan blive en realitet. Skolen er nemlig for stor til at huse et ungdomshus alene, og derfor skal en del af bygningen udlejes til private virksomheder, der skal acceptere at have ungdomshuset som nabo.

Foreløbig har Københavns Ejendomme fået en uge til at sondere terrænet og se om nogle vil have de unge som naboer.

Langt fra naboerne

På mødet stod det også klart, at Ritt Bjerregaard og de radikale helst ser et nyt ungdomshus placeret i den såkaldte Baunehøj-remise, der ligger nær Enghave Station. Her er i forvejen en række ungdomsaktiviteter – og så ligger det langt fra nærmeste nabo.

“De unge synes ikke godt om Baunehøj, men det gør jeg, for der er længere til nærmeste nabo. Men vi arbejder videre med begge løsninger, og nu har jeg sagt til de unge, at de passende selv kan tage kontakt til naboerne ved Frederikssundsvej. Under alle omstændigheder skal de ikke bruge hele skolen, så jeg ser frem til bud udefra på, hvad resten af skolen skal bruges til,” sagde Ritt Bjerregaard efter mødet.

Radikale bekymringer

Også den radikale forhandler, Manu Sareen, er bekymret over udsigten til et eventuelt ungdomshus i nordvestkvarteret.

“Der er to forskellige opfattelser af virkeligheden, men de unge bliver nødt til at forholde sig til, at der er mange, der ikke har lyst til at bo ved siden af et ungdomshus. Derfor er Baunehøj en genial løsning. Men vi skal have fundet en løsning på det her, for vi skal have et nyt ungdomshus,” lød det fra Manu Sareen, inden han skulle fremlægge resultatet af aftenens møde for den radikale gruppe på Københavns Rådhus.

Begejstring hos SF

Derimod er SF begejstret for løsningen med Frederikssundsvejens skole. Partiets Frank Hedegaard tror ikke på, at der bliver problemer med at finde lejere, der vil være naboer til de unge.

“Der er en masse kreative virksomheder, der godt vil være naboer til og en del af den ungdomskultur. Vi kan ikke gå ind for Baunehøj-løsningen,” siger han.

For langt fra Nørrebro

De unge har også afvist at rykke til Baunehøj – ikke mindst fordi adressen ligger for langt væk fra Nørrebro. De unges advokat Knud Foldschack siger:

“Det er som om, at man vil isolere ungdomskulturen i København derude. Men den løsning er meget langt fra drømmen om et nyt ungdomshus. Men jeg tror, at vi bevæger os ind i finalen af forhandlingerne, og jeg tror, at vi vinder den finale.”

Hvis enten SF eller de radikale springer fra en aftale, så er der ikke længere flertal i Københavns Borgerrepræsentation for et nyt hus til de unge. Forhandlingerne har været i gang siden oktober, efter at hovedstaden i flere omgange havde oplevet hærværk, optøjer og masseanholdelser ovenpå rydningen af det gamle ungdomshus på Jagtvej 69 den 1. marts 2007.

Forhandlerne vil også gerne være færdige inden den 21. februar. Den dag har de unge bebudet, at de vil omringe Københavns Rådhus og først slippe politikerne ud, når der er fundet en løsning. Risikoen for, at det ender i ballade – og dermed i strandede forhandlinger – vurderes som stor hos politikerne, og den situation vil de for alt i verden undgå.

Wilbek er en benhård leder

Håndboldtræner Ulrik Wilbek promoverer coaching, men i virkeligheden er han en benhård leder, lyder konklusionen på et 13-talsspeciale fra Københavns Universitet.

Ulrik Wilbek er kendt som en landstræner og foredragsholder, der prædiker, at blød coaching er vejen frem. Men psykologisk er der er noget andet på færde, når håndboldtræneren fører sine sine hold til sejr.

“Vi tror måske, at sejren over Kroatien var et resultat af en særlig blød og især dansk måde at bedrive ledelse på. Det var det ikke. Det var resultatet af autoritær kløgt,” siger Troels Gottlieb, der har skrevet specialet “Den gode træner” som afslutning på sin uddannelse på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Topstyrende lederfigur

Troels Gottlieb har skrevet om ledelse i eliteidræt med afsæt i en kritisk analyse af moderne managementtænkning, og har sikret ham et 13-tal efter den gamle karakterskala.

“Den topstyrende lederfigur er fortsat at finde i sportsverdenen, men tør dårligt stå ved dette eller forvirres af vildfarelsen om, at den selvledende udøver både trives- og præsterer bedre end den lydige udøver,” forklarer Trols Gottlieb, der vurderer, at ledelse fortsat handler om klassiske hierarkiske ledelsesdyder som tydelighed, kontrol og magt.