Mini-Me’s eks-kæreste afslører intime detaljer

Mini-Me har seksuelle teknikker, der kompenserer for hans højde i sengen, afslører eks.
Foto: Scanpix
Den høje, 22-årige brunette, Ranae Shrider, chokerede og forundrede hele verden, da en sexvideo dukkede op på internettet med hende og den 39-årige Hollywood-dværg, Verner Troyer alias Mini-Me, som hovedpersoner.

Forholdet mellem de to varede seks måneder. Ranae Shrider siger:

- Jeg havde aldrig troet, jeg en dag ville gå ud med en mand, der kun nåede mig til knæene, men allerede fra jeg mødte Verne første gang, blev jeg så fascineret af hans personlighed, at hans højde ikke betød noget. Jeg holdt endda op med at gå med høje hæle i de seks måneder, vi var sammen.

Om parrets sexliv, siger Shrider til ‘the News of the World’:

- Sexen var meget anderledes end noget, jeg har prøvet før. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, det ikke var svært at få det hele til at fungere. Jeg var jo nødt til at bukke mig ned, hvis jeg ville give Verne et knus, og alt andet en missionærstillingen var umuligt. Men han gjorde hvad, han kunne for at kompensere for sin størrelse med seksuelle teknikker.