Topspillere propper sig med gigtpiller

april 18, 2009 at 10:52 (Fodbold)
Tags: ,

Gigtpiller kan forværre skader og øger risikoen for blodpropper, men de er populære både blandt unge og professionelle.

Ved VM i fodbold i 2006 i Tyskland var mere end halvdelen af spillerne på gigtmedicin, men da Luis Figo slog sig i semifinalen mellem Portugal og Frankrig måtte han nøjes med den berømte, helende våde svamp. Foto: Mark J. Terrill/AP
Professionelle fodboldspillere, der går for at være sunde, unge mennesker, tager medicin i stor stil.

Det kan være smertestillende indsprøjtninger eller antibiotika, men oftest er det gigtmedicin.

Da VM i Tyskland var overstået i 2006, havde mere end 54 procent af spillerne taget gigtpiller en eller flere gange under turneringen.

»Uacceptabelt«
Også helt unge spillere propper sig med gigtpiller for at lindre eller forebygge smerter. Ved U17-VM i 2007 spiste 39 procent af teenagerne gigtpiller en eller flere gange.

Tallene, der er offentliggjort i The American Journal of Sports Medicine, vækker bestyrtelse hos Team Danmarks læge, Morten Storgaard.

»I min optik er det uacceptabelt. Det viser jo, at folk spiller med skader. Hvis du bare fjerner symptomerne ved en skade ved at tage en gigtpille, så helbreder du jo ikke skaden. Det forværrer faktisk typisk skaden. Det er et tegn på, at der er et stort misbrug af gigtmidler i fodbold«, siger Morten Storgaard.

Piller tages forebyggende
Også Institut for Rationel Farmakoterapi, der arbejder for at fremme fornuftig brug af medicin, ser med stor alvor på tallene.

»Set fra lægeside er det højst uheldigt«, siger konsulent Preben Holme.

Han fremhæver, at spillerne tager gigtpillerne forebyggende for at slippe igennem kampe uden smerter.

Derfor registrerer de ikke, hvis der opstår behandlingskrævende skader undervejs. Med smertelindring kan de spille videre og risikerer derved at få endnu større skader. Men gigtpillerne har en anden slagside.

»Det er bestemt også problematisk, fordi det ikke er bivirkningsfri medicin. Der er påvist øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og en øget risiko for mavesårssygdomme«, siger Preben Holme.

Slider sig i stykker
Den forøgede risiko for eksempelvis blodpropper, nyreskader og mavesår er dog ikke det, der holder Team Danmark fra at bruge gigtpiller.

»Jeg mener, at spillerne slider sig selv i stykker ved at spise gigtpiller. Men de alvorlige, livsfarlige bivirkninger er så sjældne i idrætsfolkenes gruppe, at det ikke er det, der får os til at holde os fra gigtpiller. Vores indstilling er generelt, at gigtpiller ikke bør have en særlig stor plads i idrætsmedicinen. Det kan bruges til nogle akutte overbelastningsskader under pauser, men ellers er det ikke en del af vores faste repertoire«, siger Morten Storgaard.

Formanden for DBU’s medicinske komité, Per Bjerregaard, er også bekymret over, at så mange fodboldspillere løber på banen med gigtmedicin i kroppen.

»Problemet er, at hvis man har et overforbrug, så har man også en forøget risiko for at blive ramt af bivirkningerne. Og der er også en risiko for, at man ved at anvende pillerne presser spillerne ud over det, der er etisk korrekt fra lægelig side«, siger Per Bjerregaard.

Piller lå frit fremme i klubben
Brøndbys bestyrelsesformand, der er uddannet læge, mener dog ikke, at DBU har behov for yderligere tiltag.

»De her tal er utroligt høje, forbruget er utroligt højt. Men man vil helt sikkert ikke se noget, der ligner, i Danmark. I toppen af dansk fodbold har vi tæt kontakt til klublægerne. Vi har været opmærksomme på misbruget af gigtpiller og gjort noget ved det. For fire-fem år siden var det visse steder ikke engang lægerne, der ordinerede pillerne. De lå fremme i klubberne, så spillerne bare kunne tage dem. Det har vi arbejdet mod i adskillige år, så jeg er sikker på, at tallene ville være meget bedre, hvis man lavede samme undersøgelse med danske spillere«, siger Per Bjerregaard.

Misbrug øget gennem slutrunden
Undersøgelsen afdækker slutrunder, hvor Danmark i to tilfælde har deltaget. Men hvis man skal tro DBU, har de danske hold været med til at trække ned i statistikken.

Tallene fra kvinde-VM i Kina 2007 viser, at 25 procent af spillerne per kamp spillede på gigtpiller. Da turneringen var overstået, havde 45 procent af spillerne spist gigtpiller en eller flere gange. Anne Dot Eggers var med i Kina og er ikke overrasket over tallene.

»Der kommer belastningsskader i slutrunder, og det er man villig til at se gennem fingre med. Man synes, at det er meget vigtigt at spille, og jeg tror ikke, at folk tænker, at det er farligt at spise gigtpiller«, siger Anne Dot Eggers, der i dag er fodboldpensionist efter 118 A-landskampe.

Hun har dog aldrig selv haft et stort forbrug af gigtpiller.

»Jeg spiste eksempelvis ingen under VM i Kina. Vores læge var meget streng omkring det, der skulle virkelig meget til, før man fik lov at få dem«, siger Anne Dot Eggers.

Kvinderne fik højst tre piller i Kina
Jørgen Scheel var holdlæge for de danske kvinder under VM. Han undrer sig over de voldsomme tal.

»Jeg synes, at det er uhyggeligt, men jeg tror ikke engang, at jeg brugte tre piller i Kina«.

»Når 45 procent af pigerne på alle hold har brugt gigtpiller i Kina, så er det for meget. Hvis man har en skade og spiller på gigtpiller, så risikerer man, at skaden bliver meget langvarig. Og generelt mener jeg ikke, at medicin og sport hører sammen«, siger Jørgen Scheel.

De grundige forskere har naturligvis også undersøgt, om der er statistisk sammenhæng mellem brugen af gigtpiller og sportslig succes ved VM-slutrunder. Sammenhængen kan ikke påvises, så de danske kvinder kan ikke bruge for få gigtpiller som undskyldning for, at de røg ud af VM i Kina efter blot tre kampe.

Når 45 procent af pigerne på alle hold har brugt gigtpiller i Kina, så er det for meget

Skriv en kommentar

Danske kokke, foren jer!

april 3, 2009 at 07:59 (Facts)
Tags: , ,

Bjørn Stiedl, udenlandsdansker og forretningsmand, råber de danske kokke op i et håb om, at de vil slå sig sammen for at promovere ordenlige og anstaendige danske raavarer, så vores ellers saa hoeje levefod som Danskere generalt er kendt og anerkendt for i udlandet, ogsaa galeder, naar det kommer til det vi spiser.

”Efter at der er blevet strøet endnu et par Michelinstjerner ud over den danske kokkehimmel, har Danmark cementeret sin rolle som et af de førende lande på den internationale gourmetscene”, lægger Bjørn Stiedl ud.

”Det undrer mig derfor, at man i branchen ikke slår et fælles slag for det den ordenlige og redelige raavare. Man har en eminent mulighed for at saette haelen i overfor pap-kyllinger og daarligt koed.

Desvaerre, lige nu ser det mere ud som om at toprestauranterne har mere travlt med at bekrige hinanden, og de danske medier har travlt med at hænge topkokkene ud som nogle hysteriske og krukkede slavepiskere. Det er desvaerre meget dansk. Istedet skulle man haendre dem som poaa daglig basis gider bringe deres blodtryk op over 200 i perfektionen navn. Som samarbejde om indfoerelsen af den gode raavare” slår Bjørn Stiedl fast.

Bjørn Stiedl fortsætter, ”når man tænker på, at Danmark har et hav af foreninger og interesseorganisationer for alt muligt, så er det da underligt en forening for gourmetrestauranter endnu ikke har set dagens lys. I stedet for at skabe fælles fodslag for branchen som helhed, så har man mere travlt med at kannibalisere på hinandens kundegrundlag, og det er der ingen der vinder noget ved. Og det er altså begrænset hvor mange kuverter der kan sælges til danskere alene. I lyset af den truende recession, så er det da vigtigere end nogensinde før at få etableret nogle retningslinjer for de gode gourmetrestauranter og lave nogle fælles markedsføringsfremstød. Også så man står bedre rustet næste gang de bagstræberiske og jantelovsstyrede fagforeninger får lyst til at hænge den allerhøjeste kogekunst og de mennesker der står bag den ud, som noget dårligt”.

Bjørn Stiedl forestiller sig, at brancheforeningen skal promovere de danske gourmetrestauranter over for udenlandske for at faa noget mere effecktive omsaetningen indenfor doerene. Det vil også være relevant at lade brancheforeningen fungere som et værn imod de medier og fagforeninger, som ikke har forståelse for de betingelser, som internationale restauranter på topniveau lever under. Især i den nuværende krise vil dette være yderst vigtigt.

”Gourmetrestauranterne er allerede nu nødt til at begrænse åbningstiderne og i værste fald bliver de nødt til at skære ned på service, råvarernes kvalitet eller den løbende innovation for at få tingene til at hænge sammen i hverdagen.

Endelig er Danmark efter alt for mange år i frikadellens skygge endelig kommet op i gastrononiems superliga, og så er det da fuldstændig galimatias at risikere at sætte hele den udvikling over styr.

Det er på høje tid, at restaurantcheferne for Michelinrestauranterne sætter sig sammen og finder en fælles platform – ikke kun for dem selv, men også for branchen som helhed”, afslutter Bjørn Stiedl.

Skriv en kommentar