Team “morsom”

Team Unibet er en samling af nogle af “showbizz” sjoveste drenge. Thomas Bo Larsenn, Dan Rachlin og Robert Hansen laver spas med hinanden og spiller poker. Unibet har lavet en hel film som du kan få gratis hvis du er en af de hurtige.

Se mere ved at klikke på billede.

Pirater bruger flest penge på musik

Folk, der deler musik ulovligt, hjælper musikindustrien, mere end de skader den.

som den direkte årsag til musikindustriens blodrøde tal.

Men nu viser en britisk undersøgelse, at folk, der downloader musik ulovligt, samtidig bruger flere penge end nogle andre på lovligt at købe musik.

Undersøgelsen foretaget blandt 1.000 mennesker i alderen 16 til 50 – alle med internetadgang – viste, at fildelerne i gennemsnit brugte 636 kroner om året på at købe musik på den lovlige facon.

Det er 272 kroner mere end dem, der siger, at de aldrig har downloadet musik ulovligt, skriver avisen The Independent.

Tre advarsler og forbindelsen ryger
Undersøgelsen, der er bestilt af den politisk uafhængige tænketank ‘Demos’, bliver offentliggjort i kølvandet på et kontroversielt forslag fra den britiske økonomiminister, Peter Mandelson.

Han har foreslået en strafordning, der skal kunne inddrage fildelernes internetadgang i en måned, hver gang de bliver taget i ulovlig fildeling. I lighed med en fransk lov, som blev vedtaget i foråret.

Efter tre advarsler, eller som det hedder på engelsk: ‘Three strikes and you’re out‘ – vil internetadgangen helt kunne blive inddraget over en længere periode.

En generation af gratister
Forslaget har fået en hård medfart af blandt andet folk fra tænketanken ‘Demos’, der mener, at man vil skade hele musikindustrien yderligere ved at straffe kunderne, der ifølge undersøgelsen faktisk stadig køber en del musik lovligt.

»Politikerne og musikindustrien bliver nødt til at anerkende, at musikforbrugerne har ændret mønstre. De kræver både lavere priser og nemmere tilgang til musikken«, siger Peter Bradwell fra ‘Demos’.

Også konsulentbureauet Forrester Research, der rådgiver virksomheder i hele verden, er imod klapjagten på fildelerne.

»Dem, der deler musik, er dem, der er interesseret i musik. Og de bruger fildeling som en måde at udforske ny musik på. Vi har at gøre med en generation af unge mennesker, der aldrig har tænkt på musik som noget, der skal betales for«, siger Mark Mulligan fra Forrester Research til The Independent.

Truslen om tab af internet vil virke
Avisen har dog også taget temperaturen på repræsentanter fra musikbranchen efter offentliggørelsen af den nye undersøgelse, og her fokuseres der på en anden af delkonklusionerne.

Ud af de 1.000 deltagere i undersøgelsen siger 61 procent nemlig, at de nok ville undlade at fildele, hvis konsekvensen kunne blive, at de mistede retten til deres internetforbindelse.

Hver 10. af de adspurgte indrømmede, at de praktiserer ulovlig fildeling, hvilket svarer meget godt til pladebranchens egne tal, der siger, at cirka syv millioner mennesker i Storbritanien downloader musik ulovligt.

Et tal, der ifølge pladebranchen er lig med et tab på godt og vel 2 milliarder kroner årligt.