10 ting du skal vide om dit kreditkort

mastercard_web

 

Grillen sviner som 600.000 flyveture

Danskernes griller udleder lige så meget CO2 som 600.000 indenrigsflyvninger. Se her hvordan du begrænser udledningen.

- Foto: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN
Kullene gløder, bøfferne syder og hvidvinen er lagt på køl.

Men faktisk er tilberedning på grill noget være svineri. I hvert fald når det kommer til udledningen af CO2.

Hvert år futter danskerne 25.000 tons grillkul og briketter af – det svarer til 26.000 tons CO2 – eller 600.000 indenrigsflyvninger.

Dertil kommer de mange optændingsblokke og litervis af tændvæske, der skal til at sætte fut i sagerne.

Brug en grillstarter
Ifølge Institut for Miljø og Sundhed vil optændignshjælp af vegetabilsk olie være at foretrække, fordi det kommer fra en fornyelig ressource, mens råolie er ikke-fornyelig.

Desuden vil optændingsblokke med træfyld være miljømæssigt at foretrække fremfor rene oliebaserede produkter.

Allerbedst er dog en grillstarter, der helt overflødiggør brugen af blokke og væske.

Grillstarteren er et rør, der fyldes med kul eller briketter og et par sammenkrøllede aviser, der antændes i bunden. Røret sikrer, at gløderne hurtigere bliver klar, og at optændingen ikke forstyrres af vinden.

Fravælg sten- og brunkul
I valget af kul og briketter, gælder det først og fremmest om, at fravælge produkter af sten- og brunkul, der sviner meget mere end trækulsprodukter, når de brændes af.

Dernæst er det en god idé, at tjekke varedeklarationen for at sikre sig, at produktet ikke indeholder rester af eksempelvis trælim.

Kig eksempelvis efter det danske VAREFAKTA-mærke eller det svenske SIS-mærke , der begge stiller krav til askeindholdet.

Vælg en produktion, der tager hensyn til skoven
Vil man også sikre sig, at produktionen af grill og briketter tager hensyn til miljø og natur, kan man kigge efter FSC-mærket. FSC står for Forrest Stewardship Counsil og er en garanti for, at varen er fremstillet af træ fra skove, hvor der bliver taget hensyn til miljø og natur.

På FSC’s hjemmeside findes en liste over forhandlere af FSC-mærkede produkter.

CO2-neutrale briketter
Producenten Soler er gået skridtet videre og fremstiller briketter, der hævder at være CO2-neutrale både når det kommer til produktionsmetoden og afbrændingen.

Briketterne Green Hearts er lavet udelukkende af træ fra plantede eukalyptustræer i skovbrug i Brasilien. De har ikke FSC-mærket, men er ISO-certificerede samt certificeret af det brasilianske miljøagentur IBAMA.

Den mængde CO2 som afbrændingen udleder, svarer til den mængde, som bliver absoberet i plantagen.

Danske kokke, foren jer!

Bjørn Stiedl, udenlandsdansker og forretningsmand, råber de danske kokke op i et håb om, at de vil slå sig sammen for at promovere ordenlige og anstaendige danske raavarer, så vores ellers saa hoeje levefod som Danskere generalt er kendt og anerkendt for i udlandet, ogsaa galeder, naar det kommer til det vi spiser.

”Efter at der er blevet strøet endnu et par Michelinstjerner ud over den danske kokkehimmel, har Danmark cementeret sin rolle som et af de førende lande på den internationale gourmetscene”, lægger Bjørn Stiedl ud.

”Det undrer mig derfor, at man i branchen ikke slår et fælles slag for det den ordenlige og redelige raavare. Man har en eminent mulighed for at saette haelen i overfor pap-kyllinger og daarligt koed.

Desvaerre, lige nu ser det mere ud som om at toprestauranterne har mere travlt med at bekrige hinanden, og de danske medier har travlt med at hænge topkokkene ud som nogle hysteriske og krukkede slavepiskere. Det er desvaerre meget dansk. Istedet skulle man haendre dem som poaa daglig basis gider bringe deres blodtryk op over 200 i perfektionen navn. Som samarbejde om indfoerelsen af den gode raavare” slår Bjørn Stiedl fast.

Bjørn Stiedl fortsætter, ”når man tænker på, at Danmark har et hav af foreninger og interesseorganisationer for alt muligt, så er det da underligt en forening for gourmetrestauranter endnu ikke har set dagens lys. I stedet for at skabe fælles fodslag for branchen som helhed, så har man mere travlt med at kannibalisere på hinandens kundegrundlag, og det er der ingen der vinder noget ved. Og det er altså begrænset hvor mange kuverter der kan sælges til danskere alene. I lyset af den truende recession, så er det da vigtigere end nogensinde før at få etableret nogle retningslinjer for de gode gourmetrestauranter og lave nogle fælles markedsføringsfremstød. Også så man står bedre rustet næste gang de bagstræberiske og jantelovsstyrede fagforeninger får lyst til at hænge den allerhøjeste kogekunst og de mennesker der står bag den ud, som noget dårligt”.

Bjørn Stiedl forestiller sig, at brancheforeningen skal promovere de danske gourmetrestauranter over for udenlandske for at faa noget mere effecktive omsaetningen indenfor doerene. Det vil også være relevant at lade brancheforeningen fungere som et værn imod de medier og fagforeninger, som ikke har forståelse for de betingelser, som internationale restauranter på topniveau lever under. Især i den nuværende krise vil dette være yderst vigtigt.

”Gourmetrestauranterne er allerede nu nødt til at begrænse åbningstiderne og i værste fald bliver de nødt til at skære ned på service, råvarernes kvalitet eller den løbende innovation for at få tingene til at hænge sammen i hverdagen.

Endelig er Danmark efter alt for mange år i frikadellens skygge endelig kommet op i gastrononiems superliga, og så er det da fuldstændig galimatias at risikere at sætte hele den udvikling over styr.

Det er på høje tid, at restaurantcheferne for Michelinrestauranterne sætter sig sammen og finder en fælles platform – ikke kun for dem selv, men også for branchen som helhed”, afslutter Bjørn Stiedl.

Mænd er sjovest

 

Men deres vittigheder og humoristiske kommentarer er også mere aggressive end kvindernes, viser ny britisk forskning, der bl.a. involverer kørsel på en ethjulet cykel.

Spørgsmålet er, om ovenstående overskrift er helt korrekt. Særlig FPN-redaktionens kvinder er stærkt i tvivl og mener, at der snarere skulle stå, at ”mænd vil være sjovest” eller ”mest platte.” Døm selv.

I hvert fald er det åbenbart et videnskabeligt faktum nu, at mænd med deres adfærd – bevidst eller ubevidst – i højere grad end kvinder insisterer på at være sjove, sige sjove ting, komme med sjove bemærkninger eller affyre vittigheder, gerne aggressive vittigheder.

Professor Sam Shuster ved Norfolk and Norwich University Hospital konstaterer over for British Medical Journal, at mænd generelt laver flere humoristiske indslag i hverdagen end kvinder, og at det sandsynligvis skyldes påvirkningen fra det mandlige kønshormon testosteron. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at mænds relativt mange vittigheder generelt også er mere aggressive i deres udtryk end kvindernes få, konstaterer Shuster.

Kommentarer til cykling

Den britiske forsker har selv studeret fænomenet ved at føre statistik over de to køns reaktion på professorens hobbykørsel på ethjulet cykel hjemme i Newcastle upon Tyne. Han mener at kunne konkludere, at humor i det hele taget udvikles fra aggressioner forårsaget af de mandlige hormoner og konstaterer, at mænd meget oftere bruger humor aggressivt til at gøre andre til ofre for – og i – deres vittigheder.

Shuster dokumenterer sine synspunkter med statistikken på de 400 tilfældige tilskuere til hans enhjulscykleri. Omkring halvdelen af disse kommenterede hans cyklen, men de fleste var mænd. Faktisk var det meget få kvinder, der havde nogle kvikke kommentarer, mens 75 pct. af mændene forsøgte sig, oftest råbende sådan noget som: “Har du tabt dit hjul?”

Særlig unge, mandlige bilister var aggressive, mens kommentarerne skiftede fra det aggressive over mod det beundrende, jo ældre tilskuerne var.

”Ideen om, at enhjulscykling i sig selv er morsomt, forklarer ikke vores opdagelser,” har professor Shuster fortalt BBC. Den simpleste forklaring er derimod testoteronet. En teori, der støttes af fysiologen Nick Neave ved Northumbrias universitet. Han har netop studeret effekterne af testoteron.

En trussel

Neave mener ifølge en artikel i The Australian, at mænd reagerer aggressivt på at se en anden mand på ethjulet cykel, fordi førstnævnte ubevidst ser cyklisten som en trussel, der trækker den kvindelige opmærksomhed væk fra ham selv.

Sådan er der jo så meget forbløffende forskning?

Til sidst en sexistisk typisk mandevittighed, der både involverer mænd og kvinder, samt mænds to yndlingsemner, men til gengæld garanteret ingen ethjulede cykler eller megen aggressivitet:

Spørgsmål: Hvorfor er mænd så vilde med kvinder i læder og lak?

Svar: Fordi det minder dem om duften af ny bil!